Kun en tredjedel af landets største fonde har formuleret en konkret etisk investeringspolitik, der klart definerer, hvad fondene ikke ønsker at poste penge i.
Det viser en gennemgang af de 30 største fondes investeringspolitik, som Fundats har foretaget (se tabel nedenfor).
Det har vi gjort efter en række artikler om, at flere af landets fonde har placeret penge i nogle af verdens mest klimabelastende selskaber, såvel som selskaber med menneskerettighedsbrud og børnearbejde på samvittigheden.
I de fleste tilfælde er investeringerne i de kontroversielle selskaber sket, selv om de involverede fonde har nedfældede investeringspolitikker med fokus på "bæredygtighed" og "ansvarlighed" inden for klima, socialt ansvar og virksomhedsledelse, de såkaldte ESG-kriterier.
Bare 11 af landets 30 mest uddelende fonde har nedfældet en investeringspolitik med konkrete eksklusionskriterier.
"Hvis man vil være sikker på at udelukke skadelige virksomheder som de store fossile brændstofgiganter, skal man formulere sin egen politik. Det er bedre og nemmere, hvis fondene udvikler klare ESG-relaterede investeringsprincipper, der kan guide deres beslutninger," siger Andreas Rasche, professor i virksomhedsansvar ved CBS, som til daglig forsker i ansvarlige investeringer og ESG-målinger.
Serie: Skadelige investeringerFundats har i en række artikler sat fokus på danske fondes investeringer, som i flere tilfælde omfatter aktier og obligationer i verdens mest klimaskadelige selskaber. Investeringer, der ofte strider mod fondenes egne grønne løfter.
Læs de seneste artikler i serien her:
Bikubenfonden fortsætter klimaskadelige investeringer trods advarsler
Undersøgelse afslører børnearbejde blandt Bikubenfondens investeringer
Kongehusets fonde investerer i verdens mest klimaskadelige selskaber
Spar Nord Fonden vil luge ud i klimaskadelige investeringer
Dansk grundforskning bliver finansieret med kulsorte aktier
"Jeg vil klart anbefale, at fondene formulerer deres egen investeringspolitik. Det er det, der skal til," siger Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for Ansvarlig Fremtid, en gruppe i Klimabevægelsen med fokus på grønne investeringer.
"Når fondene har eksterne kapitalforvaltere til at foretage deres investeringer, skal de jo vide præcis hvilke rammer, de skal investere efter. Derfor er det en nødvendighed, at man i fondene sætter sig ned og vurderer konkret, hvad man rent faktisk kan stå på mål for at investere i," siger Thomas Meinert Larsen.
Han peger som eksempel på de danske pensionsselskaber, som over de seneste år har fokuseret på bæredygtige investeringer. Efter flere års debat om sorte investeringer med danskernes pensionsmidler fører pensionsselskaberne i dag lister over konkrete selskaber, de ikke ønsker at støtte. Listerne er baseret på eksklusionskriterier, såsom aktiviteter inden for olie, tobak eller våben.
Et eksempel på fonde, der opererer med klart definerede eksklusionskriterier i deres investeringspolitik, er Novo Nordisk Fonden, som for eksempel afstår fra at investere i virksomheder, der er involveret i kontroversielle våben, tobak, spil, produktion af palmeolie eller udvinding, produktion og raffinering af fossile brændstoffer.
Eller Trygfonden, der ikke investerer i virksomheder, der understøtter bestemte politiske eller religiøse bevægelser, våbenproducenter, eller virksomheder, hvis primære aktivitet er udvinding af fossile brændstoffer.
Carlsbergfondet: Komplekst og under udvikling
Derimod udarbejder eksempelvis Carlsbergfondet med egne ord "ikke selvstændigt en positiv- eller negativliste", men tager i stedet udgangspunkt i eksklusionslister, som fondens kapitalforvaltere anvender.
Carlsbergfondet skriver mere overordnet, at investeringsporteføljen placeres i selskaber, "som giver oplysninger om ESG-relaterede forhold og arbejder med et eller flere af FN’s 17 verdensmål", og at fondens kapitalforvaltere forventes at være medunderskrivere af FN’s seks principper for ansvarlige investeringer, de såkaldte UNPRI'er, eller har "anden ekstern validering af ESG-niveau".
Carlsbergfondet hører vel at mærke til de danske fonde, der har særligt fokus på klimaproblematikken. Fonden har over de seneste år uddelt store millionbeløb til klimaforskning, fondens investeringspolitik afstemmes med Carlsberg Groups bæredygtighedsprogram Together Towards Zero, og ikke mindst tidligere bestyrelsesformand Flemming Besenbacher har været særdeles aktiv i debatten om bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Ingen fra Carlsbergfondet har ønsket at stille op til interview. Men kvæstor i Carlsbergfondet Kim Füchsel skriver i en email, at fonden søger at opnå et attraktivt afkast, "som samtidig er afbalanceret i forhold til bæredygtighed".
Han svarer ikke direkte på, hvorfor Carlsbergfondet ikke har formuleret en konkret investeringspolitik, der eksempelvis forholder sig til, om fonden vil investere i kul, olie eller gas. Eller om selskaber inden for kul, olie eller gas i praksis indgår i fondens investeringer.
"For aktieinvesteringer anerkender Carlsbergfondet, at arbejdet med at definere en etisk investeringspolitik er komplekst og samtidig under konstant udvikling. Da fondet ønsker en stor risikospredning, hvor aktieinvesteringerne er spredt ud på flere tusinde selskaber, har Carlsbergfondet valgt at følge de globalt anerkendte finansielle eksperter MSCI's og Northern Trusts eksklusionslister. Samtidig har vi valgt at investere i aktiefonde, hvor forvalterne har de rette ressourcer og kompetencer til løbende at overvåge og sikre, at de stillede krav opfyldes," skriver Kim Füchsel.
MSCI og Northern Trust er begge private finanskoncerner, og deres screeningskriterier omfatter også "visse selskaber inden for brancherne kul, olie og gas," skriver han.
"Såfremt der blandt de globale ESG-screenede aktiefonde, som Carlsbergfondet aktuelt har investeret i, skulle være enkelte selskaber, der endnu ikke lever op til Paris-aftalen, vil vores kapitalforvaltere indgå i dialog for at påvirke disse selskabers tilgang til overholdelse af Paris-aftalen – eller eventuelt helt fravælge investering i de pågældende selskaber," skriver Kim Füchsel.
Tvivlsomme retningslinjer
På samme måde som Carlsbergfondet har en række af selv de mest professionelle fonde med grønne ambitioner en investeringspolitik baseret på overordnede formuleringer om bæredygtighed, og flere af fondene henviser til retningslinjer som FN's Global Compact, UNPRI'erne eller Artikel 8 i EU's såkaldte Disclosure-forordning, som skal skabe transparens om ESG-værdier i investeringer,
Men den slags kriterier er langtfra et skudsikkert værn mod kontroversielle investeringer. Og som Fundats og andre medier tidligere har afdækket, har de retningslinjer ikke forhindret investeringer i eksempelvis verdens mest klimaskadelige selskaber.
I februar kunne Fundats dokumentere, at Danmarks Grundforskningsfond, den store statsfinansierede forskningsfond, har aktier for flere millioner kroner i en lang række selskaber inden for kul, olie og gas. Herunder nogle af de selskaber, der udleder allermest CO2 på verdensplan.
Sideløbende har mediet Danwatch dokumenteret, at fonden også investerer i våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol. Det til trods for, at Danmarks Grundforskningsfond stiller krav om, at fondens porteføljeforvaltere er underskrivere af UNPRI'erne.
Hvis man vil være sikker på at udelukke skadelige virksomheder som de store fossile brændstofgiganter, skal man formulere sin egen politik
Andreas Rasche – professor i virksomhedsansvar, CBS
Som Fundats og Politiken skrev i maj, har to af Kongehusets mest profilerede fonde tilsvarende investeret i en lang række af verdens mest forurenende selskaber, som er sortlistet af danske pensionsselskaber. Alle investeringerne lever op til EU's Artikel 8, men en blåstempling efter Artikel 8 kræver kun, at investeringerne indeholder "bæredygtige elementer" og udelukker altså ikke investeringer i forurenende selskaber.
Og tidligere på måneden viste det sig, at Bikubenfonden har aktier i selskaber med sager om menneskerettighedsbrud og børnearbejde, og at fonden – trods advarsler fra egne investeringsrådgivere – også har aktier i nogle af verdens mest forurenende olieselskaber.
Det til trods for, at Bikubenfondens investeringer foretages med afsæt i FN's Global Compact, et sæt retningslinjer for virksomheders samfundsansvar.
Med andre ord udgør retningslinjer som Global Compact, UNPRI'erne, EU's Artikel 8, eller for den sags skyld den endnu mere restriktive Artikel 9, ingen garanti for, at fondenes investeringer kan siges at være bæredygtige eller ansvarlige.
Det påpeger samtlige eksperter, Fundats har talt med.
"Artikel 8 og 9-kriterierne er tvivlsomme, og personligt ville jeg ikke bruge dem som rettesnor. Der er mange fossile brændstoffirmaer i Artikel 8-fonde og også nogle i Artikel 9, som reelt ikke er i overensstemmelse med Parisaftalen. Kriterierne for begge kategorier bliver lige nu revideret og gennemgået af EU, netop fordi de er uklare," siger Andreas Rasche.
Tilsvarende lyder det fra Mikael Skou Andersen, professor i miljøøkonomi ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet:
"Når man med disse FN-retningslinjer i hånden stadig kan investere i de klimaskadelige selskaber, I har beskrevet, er der jo meget elastik i dem," siger han.
Obelske Familiefond overvejer
Heller ikke Augustinus Fonden opererer med en investeringspolitik med eksklusionskriterier. Fondens investeringer foretages gennem Chr. Augustinus Fabrikker, og her fortæller adm. direktør Claus Gregersen, at selskabet ved hver ny investering forholder sig til, om investeringen lever op til selskabets krav.
"Disse krav varierer, da vores portefølje af selskaber og fonde spreder sig over forskellige brancher. Samtidig er et engageret og aktivt ejerskab helt afgørende for vores investeringspolitik. Vi arbejder ikke med en statisk eksklusionsliste, men med en aktiv tilgang til hver enkelt investering. Generelt er vi komfortable med, at vores balance er investeret i selskaber, som lever op til vores krav," skriver Claus Gregersen i en email.
"Også her spiller aktivt ejerskab og dialog en central rolle. Både i udvælgelsen af investeringer, og hvis vi undervejs bliver opmærksomme på problematiske investeringer eller forhold, så vi kan agere derefter. Vi tror på, at det er den bedste måde at gøre en positiv forskel for de virksomheder, vi investerer i, og det samfund, de er en del af," skriver Claus Gregersen.
Heller ikke Det Obelske Familiefond har en investeringspolitik med eksklusionskriterier. Fonden er dog netop nu i gang med at vurdere, om politikken skal ændres, fortæller direktør John Amund Tønnes.
”Det Obelske Familiefond og C.W. Obel A/S har ikke selvstændigt defineret en eksklusionspolitik, som pålægges vores kapitalforvalteres eksisterende tilgange til eksklusioner. C.W. Obel A/S har pr. april 2024 ansat Pelle Pedersen, der blandt andet tidligere har været Head of Responsible Investment i PKA Pension. I forlængelse heraf vil vi vurdere i hvilket omfang, vi finder vores kapitalforvalteres tilgange til eksklusioner og ESG tilstrækkelig,” skriver John Amund Tønnes i en email.
Masser af grønne varer på hylderne
Nogle af fondene placerer sig i en mellemkategori i forhold til eksperternes efterlysninger, idet de ikke har nedfældet konkrete eksklusionskriterier, men på andre måder har retningslinjer med konkrete målsætninger for deres investeringer, oftest på klimaområdet.
Et eksempel er Velux Fonden og Villum Fonden, som ikke har formuleret konkrete eksklusionskriterier, men som til gengæld arbejder målrettet med såkaldte impact-investeringer, der skal bidrage til bekæmpelse af klimaforandringer, eksempelvis gennem vedvarende energi og udvikling af nye grønne teknologier, og de to fonde har for 2025 sat mål om at reducere kulstof-intensiteten med 25 procent i forhold til 2019.
Flere af de fonde, der har eksklusionskriterier, har kun nedfældet håndfaste kriterier om eksempelvis tobak og våben, mens klimakriterier enten ikke indgår eller kun indgår i form af umålelige definitioner som "miljøbelastende aktiviteter".
Det gælder blandt andre Lego Fonden, der har en række eksklusionskriterier, som for eksempel udelukker investeringer i tobak, gambling, pornografi og våben.
"De omfatter som sådan ikke fossile selskaber, men i tilskud til de specifikke eksklusionskriterier udvælges investeringer mm. ligeledes ud fra ESG-kriterier," forklarer Mads Hvitved Grand, kommunikationschef i Lego Fonden.
Det gælder også Bikubenfonden, som ikke investerer i tobak eller kontroversielle våben, men som altså har aktier i store olieselskaber, som er internationalt kendt for deres klimaskadelige aktiviteter.
For aktieinvesteringer anerkender Carlsbergfondet, at arbejdet med at definere en etisk investeringspolitik er komplekst og samtidig under konstant udvikling
Kim Füchsel – kvæstor, Carlsbergfondet
Andre fonde har ikke selvstændigt formuleret en investeringspolitik, men har i stedet tilsluttet sig politikken hos deres banker eller kapitalforvaltere. Det gælder blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, som via Niels Mazanti, direktør i Aage og Johanne Louis-Hansen A/S, oplyser, at både fondens og selskabets investeringspolitik er en kopi af Nordea Banks ESG-politikker.
Thomas Meinert Larsen advarer imidlertid mod at efterlade et for stort rum for fortolkning hos fondenes kapitalforvaltere.
"Kapitalforvalterne vil jo i udgangspunkt gerne have så vide rammer som muligt at investere ud fra. Så hvis du ikke sætter en præcis begrænsning, er det helt op til dem, hvad de sætter dine penge i. Derfor er det nødvendigt at definere, hvad man ikke vil investere i," siger Thomas Meinert Larsen.
"Alle større, velassorterede kapitalforvaltere har faktisk egentligt fossilfrie produkter. Så det er ikke svært at vælge en grøn portefølje," siger han.
Professor Mikael Skou Andersen anbefaler, at fondene benytter anbefalingerne fra Det Internationale Energiagentur, IEA, som rettesnor.
"Jeg vil mene, at man bør orientere sig efter IEA, som har leveret ret klare anbefalinger om, at der ikke må investeres i ny indvinding af kul, olie eller gas. Det er nogle mere håndfaste, tematiske anbefalinger, der opstiller rammer for hvilke typer af selskaber, man kan engagere sig i," siger Mikael Skou Andersen.
Fundats har forelagt sagen for Fondenes Videnscenter, som har mange af landets største fonde på medlemslisten. Bæredygtige investeringer har været et tema på flere af foreningens netværksmøder, fortæller kommunikations- og netværkschef Ann-Sofie Nielsen.
Fondenes Videnscenter ønsker dog ikke at forholde sig til, om det ville være meningsfyldt for fondene at nedfælde investeringspolitikker med konkrete eksklusionskriterier.
"Bæredygtige investeringer er på agendaen hos vores medlemmer og bliver løbende vendt i flere af vores faglige netværk," skriver Ann-Sofie Nielsen i en email, men har ellers ingen kommentarer.
Nye krav om bæredygtighed
For de største fondes vedkommende bliver der fra næste år stillet krav om bæredygtighedsrapportering, når EU's nye CSRD-direktiv træder i kraft, påpeger Hans Sanderson, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
Det medfører ikke i sig selv et krav om eksklusionskriterier i investeringspolitikken, men det tvinger de store fonde til at forholde sig til deres CO2-aftryk, herunder også fra deres investeringer, siger han.
"Dermed får de grønne ambitioner og handlinger mere afgørende betydning for fondene som investorer, idet de skal bidrage til at sikre mere bæredygtige investeringer fremadrettet," siger Hans Sanderson.
Alle større, velassorterede kapitalforvaltere har faktisk egentligt fossilfrie produkter. Så det er ikke svært at vælge en grøn portefølje
Thomas Meinert Larsen – kampagneleder, Ansvarlig Fremtid
De nye rapporteringskrav er en del af EU's såkaldte Green Deal og skal blandt andet bidrage til bekæmpelsen af greenwashing og tvinge erhvervslivet til at stå til ansvar for indvirkningen på klima, miljø, sociale forhold og arbejdstagerrettigheder.
De store fonde skal indsamle og dele data, der gør det muligt at måle deres sociale og klimamæssige aftryk på ikke mindre end 84 forskellige parametre. Kravene gælder de fonde, som har en balancesum på mindst 195 millioner kroner, en nettoomsætning på mindst 391 millioner kroner eller mere end 250 ansatte. For erhvervsdrivende fonde med dattervirksomheder gælder rapportering for koncernen som helhed.
"Fondene skal forholde sig til de udledninger, de er ansvarlige for, både direkte samt indirekte via deres aktiviteter. Det vil sige, at deres klimaregnskab skal omfatte hele deres værdikæde, hvilket også omfatter investeringer. De skal beregne, hvor meget CO2 de dermed er ansvarlige for. Og oplyse, hvordan de har tænkt sig at reducere deres udledninger frem til 2030, så de er i compliance i forhold til CSRD-lovgivningen og de tværgående sektorkrav baseret på Paris-aftalen," siger Hans Sanderson.
